Tag skraldet søndag den 22. april 2018

Arrangør: Viborg 8800
indsamling af affald i Ravnstrup og omegn fra kl. 10-14

Tag skraldet søndag den 22. april 2018
Er du også træt af at se på henkastet affald på veje og stier i og omkring Ravnstrup?

Så kom hen til Kirkevej 2 (ved mindestenen) den 22. april kl. 10.00 og vær med til at gøre rent, ved at samle skidt og skrammel m.m. op i byen og i naturen omkring din by. Tag familie og venner med til en fælles oplevelse.

Ved mindestenen vil du kl. 10.00 få udleveret plastiksække til at samle affald i. Du bestemmer selv, hvor du vil foretage din indsamling. Måske skal det være på din egen vej eller på stier og veje omkring byen. Det er en god idé at bruge opsamlingstænger eller handsker.
Det indsamlede affald afleveres ved mindestenen senest kl. 14.
Affaldet sorteres således:
Metal (som øl- og sodavandsdåser)
Glas (som øl-og sodavandsflasker)
Brændbart affald (især plastik og papir)
Andet
Affaldsindsamlingen er landsdækkende, og den er blevet noget af et tilløbsstykke. Gennem årene har danskerne fundet alt fra pengeskabe til parasoller i de danske grøfter og skove. Sidste år deltog 160.000 personer i affaldsindsamlingen på landsplan, og der blev indsamlet 155 tons affald, heriblandt 107.000 dåser.
Kontaktperson: Carsten Petersen, tlf. 20938664 e-mail: hch1petersen@gmail.com
Vi ser frem til at se dig!
m.v.h. Ravnstrup By og Omegns Borgerforening og Danmarks Naturfredningsforening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*