Om os

Ravnstrup er en by i Midtjylland med 446 indbyggere (2016). Er beliggende ved primærrute 16, 43 km øst for Holstebro og ca. 7 km vest for Viborg.

Hent folder om Ravnstrup her . . .

Ravnstrup ligger i Viborg Kommune og hører til Region Midtjylland. Ravnstrup ligger i Ravnstrup Sogn, og Ravnstrup Kirke ligger i byen.

Men når man passerer byen Ravnstrup, cirka syv kilometer vest for Viborg og to kilometer før Jyllands midtpunkt ad rute 16 mod Holstebro, er der næppe mange, der tænker på, at denne del af byen kun er byens ene halvdel. Den anden halvdel befinder sig nord for landevejen, og i den nordlige del af byen, Gammel Ravnstrup, ligger kirken, den tidligere skole, missionshuset samt den nye station fra 1943, der dog atter blev nedlagt i 1972. Vest for byen befinder det store øvelsesområde sig (Finderup Øvelsesplads) , en naturskøn perle, hvor man kan gå, motionere eller cykle, og der nyde den skønne natur.

Byen har et rigt idræts- og foreningsliv med borgerforeningen og forsamlingshuset som samlingspunkter. Der arrangeres ofte fællesspisning i forsamlingshuset.

Shell_View

Klik på billedet og få et view.

Der er tankstation (Shell) med tilhørende kiosk. Til højre for Shell findes autoværkstedet, hvor der både serviceres lastbiler og stort set alle type personbiler. Den første tirsdag i hver måned mødes efterlønnere og pensionister til hygge og kaffepassiar samt kortspil i lokalerne hos Shell kl. 14.00

 

Byen har en flot og aktiv Genbrugsbutik midt på hovedgaden.

Af håndværkere har vi elektriker, murer, have- og anlægsgartner samt serviceværksted for hvidvarer m.fl.

DU kan også få håret ordnet hos Gårdsalonen.

Vi har også en hunde- og kattepension samt en dyrlæge.

Ravnstrup består af en blandet bebyggelse af såvel villaer som lejeboliger. Der er både unge og ældre i byen.

Huse, der er til salg handles forholdsvis hurtigt. Lejeboliger udlejes prompte, når de bliver ledige.

Der er gode busforbindelser til Viborg og Holstebro og ikke langt til Karup lufthavn.

Folkeskolen ligger i Hald Ege og børn hentes og bringes i skolebus.
En del idrætsliv foregår også i Hald Ege.

Ravnstrup optræder i historien langt tilbage i tiden.

Klik på et kort for mere info

Ravnstrup by-kort

Ravnstrup by og omegen

Ravnstrup_Street_Kort

Gadeoversigt

 

Formand Knud Erik Christensen

Kong Frederiks Vej 17, Ravnstrup
Cvr.: 37665827
mail: info@ravnstrupborgerforening.dk
Bank: Andelskassen Viborg
Reg. + konto: 5980-5001001

 

Ravnstrup er meget mere end den by, som man bare kører gennem mellem Viborg og Holstebro.

Jyllands midtpunkt