Skansen i Ravnstrup

Skansen

Den 17. juni for 150 år siden i 1865 ankom 1200 soldater til »Lejren ved Ravnstrup«. Lokale folk markerer begivenheden på »Skansen«

Fra Tidsskrift for Krigsvæsen, 1866. Det lyder hyggeligt med »hyttelejr«, men det var altså ikke spejdernes sommerlejr

Mange har hørt om de enorme militære lejre ved Hald fra 1868 til 1880. Men at historien havde en forhistorie ved Ravnstrup i 1865, er knap så kendt.

Alle interesserede kan få et indblik i historien, hvis de møder op på »Skansen« ved Ravnstrup onsdag den 17. juni klokken 19.30. Da markerer museet Hald Ege-Samlingen og Ravnstrup-gruppen med fortællinger og fælleskaffe, at dagen er noget særligt.

Kai Juhl Jørgensen fra Hald Ege har været i gang med at samle oplysninger om »Lejren ved Ravnstrup«. Ikke mindst har Kai Juhl Jørgensen haft god hjælp af en 20 sider lang beretning fra Tidsskrift for Krigsvæsen. Hald Ege-Samlingen ligger inde med særtryk.

»Lejren bestod af træbarakker, og det samlede lejrområde havde en længde på 475 meter og en bredde på 225 meter. Lejrens placering gav rig anledning til at føle nordvestenvinden,« siger Kai Juhl Jørgensen, der næsten kan mærke, hvordan regn, sand og blæst stod ind i de simple barakker af uhøvlede brædder.

Lejren med de 1200 soldater lå ved nutidens Nybrovej 23, lige efter jernbaneunderføringen på Nybrovej. Kai Juhl Jørgensen siger, at stedet i folks bevidsthed har bevaret navnet »Skansen« efter de stadig tydelige graveaktiviteter. Netop her i lunden samles folk for at mindes de 150 år.

Samling på tropperne

1865 lå i 1864-nederlagets skygge. Hæren skulle finde sig selv og opfinde en ny måde at være hær på. Samlingen ved Ravnstrup var et forsøg på at finde en måde at uddanne de militært uerfarne knøse på.

På en uge vandrede de tre betaljoner fra Fredericia til Ravnstrup. I nøjagtig en måned var de samlet her for at øve de militære discipliner. En tilsvarende lejr for Sjælland fandt sted i Ermelunden.

Ravnstrup-lejren lå praktisk ved jernbanen. Barakkerne havde en fortid fra kystforsvaret ved Middelfart.

Allerede i artiklen kommer et forslag om kommende lejre ved Hald Hovedgaard frem, alternativt i de store Silkeborg-skove. Hærloven fra 1867 gør Hald til stedet for 45 dage lange militære samlinger for 10.000 mand.

Artikelskriveren kommer til sidst med et fromt ønske:

»Endvidere tør man forvente et hæderligt udbytte af den danske hærs virke til vort fædrelands tarv, når den måtte kaldes til at hævne den forsmædelse, som vi har lidt, og stræbe efter at genvinde, hvad vi har tabt.